CVR. nr.: 42884375
Klingstrupvænget 81
5230 Odense M
Du kan altid kontakte os på mail info@taeppeunivers.dk og chat, som vi besvarer løbende alle hverdage, eller ringe til os mellem 07-08:00 på 6079 0671.
For at foretage et køb på www.taeppeunivers.dk skal du igennem 7 trin.
Find de varer du ønsker.
Der kan bestilles hele døgnet hos www.taeppeunivers.dk igennem hjemmesiden, 365 dage om året. Alle priser er i danske kroner inklusiv 25% moms.
Vi tager imod betalinger fra Mastercard, Visa, Visa Electron, Mastercard Maestro, Apple Pay, ViaBill og Mobilepay.
Der er intet kortgebyr i forbindelse med dit køb. Vi hæver først betalinger fortaget online, når varen er afsendt.
Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:
Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din månedsydelse samme dato hver måned.
Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr. Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill.
Læs mere her: https://viabill.com/dk/legal/viabill/
Når du har modtaget dine nyindkøbte varer, er det vigtigt, at du i forbindelse med modtagelse kigger emballagen efter for skader, før emballagen åbnes.
Er der brud på emballagen, bedes du først tage billeder og efterfølgende åbne emballagen det pågældende sted, så det er muligt at se om tæpperne har taget skade.
Er tæpperne beskadiget bør skaderne dokumenteres før tæpperne sendes retur. Alt dokumentation bedes sendes til info@taeppeunivers.dk hurtigst muligt efter modtagelsen og gerne samme dag.
Vi leverer din pakke med GLS direkte til din dør. , eller hvis du ikke er hjemme, bliver din ordre indleveret til nærmeste pakkeshop. Du vil få en mail med tracking nummer fra os, når din ordre er afsendt. Husk, at tjekke spam-filter, da det kan ske, at mails ender der.
Ordre afgivet i Grønland koster 399,- kr. for levering til Århus havn.
Fragtselskabet Royal Arctic Line omkostninger til levering i Grønland påhviler kunden. Læs mere om gebyr og takster her: Royal Arctic Line fragtpriser.
Alle salg til Grønland er momsfrie.
Alle ordre afgivet i Danmark er inklusive moms.
Du har som kunde 14 dages fuld fortrydelsesret, når du handler på www.taeppeunivers.dk. Fortrydelsesfristen udløber 14 kalenderdage efter den dag, du har modtaget hele din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse.
Bemærk venligst, at disse betingelser kun gør sig gældende ved onlinekøb. Du skal inden for 14 kalenderdage fra modtagelse af varen give os tydeligt meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal enten afgives per e-mail til info@taeppeunivers.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i betingelserne.
I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Rabatkupon tildelt eller vundet via kampagner, kan ikke refunderes til kontanter.
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
Du kan få tilsendt en returlabel fra os, den koster fra 149 kr. afhængig af størrelse og vægt. Du skal påsætte returlabelen på pakken, evt. ovenpå den gamle label. Hvis du ikke har mulighed for at returnere tæppet selv til nærmeste GLS-pakkeshop, arrangeres en dag som passer dig for afhentning. Her skal dog medregnes betaling af ekstra tillæg på 100 kr. Du skal være hjemme mellem 08-18 på afhentningsdagen.
Kontakt altid kundeservice på e-mail info@taeppeunivers.dk for at få præcise instruktioner.
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. I visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt under én ordre.
Bemærk, at du ikke får evt. leveringsomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Blev din bestilling afregnet med et betalingskort (kreditkort) via internettet, vil beløbet være tilbage på din konto efter få arbejdsdage.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
www.taeppeunivers.dk Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. Der er som standard 2 års reklamationsret på alle vores produkter. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Såfremt en vare er returneret til reparation, og www.taeppeunivers.dk's tekniske afdeling konkluderer, at varen er defekt, vil denne blive sendt til reparation. Reparationstiden afhænger af presset på det pågældende værksted. Skønner www.taeppeunivers.dk's tekniske afdeling, at varen ikke kan repareres, ombyttes denne til en ny.
Du anbefales ved leverancens modtagelse at kontrollere denne, herunder undersøge om leverancens kvalitet og mængde svarer til det aftalte. Finder køber, at dette ikke er tilfældet, bedes du senest inden 2 dage efter varemodtagelsen skriftligt underrette www.taeppeunivers.dk herom, da det letter den videre reklamationsproces betydeligt.
Såfremt leverancen ikke kvalitets- eller mængdemæssigt svarer til det aftalte, har www.taeppeunivers.dk ret til at om- og/eller efterlevere. Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Hvis ikke andet er aftalt, sendes varen til: TÆPPEUNIVERS Klingstrupvænget 81 st. th 5230 Odense M
Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Såfremt www.taeppeunivers.dk anmoder derom, skal du umiddelbart efter reklamationen returnere den angiveligt mangelfulde vare til www.taeppeunivers.dk i forsvarlig emballage. www.taeppeunivers.dk forbeholder sig retten til at teste varer, som påstås at være defekte.
Du kan ikke ændre eller annullere en ordre, når den er behandlet. Du kan returnere et produkt efter, at du har modtaget din ordre.
www.taeppeunivers.dk og dets partnere bestræber sig på at være så nøjagtige som muligt.
Alle priser på webshoppen er angivet i danske kroner, DKK.
For at du kan indgå en aftale/handel med os via websitet, skal du registrere dig med følgende personlige oplysninger: navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Vi registrerer og videregiver dine personoplysninger for at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos www.taeppeunivers.dk og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Oplysninger afgivet til www.taeppeunivers.dk videregives på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger, medmindre det er absolut nødvendigt for fuldførelse af ordren.
Den dataansvarlige på www.taeppeunivers.dk er TÆPPEUNIVERS. Den serveransvarlige på www.taeppeunivers.dk er www.simply.dk.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: yb@taeppeunivers.dk.
På www.taeppeunivers.dk bruger vi cookies for at gøre dine besøg hos os lettere. En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (fx. et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er.
På www.taeppeunivers.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du har altid mulighed for at slette cookies fra din computer.
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til yb@taeppeunivers.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en gensidig tilfredsstillende løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg www.naevneneshus.dk
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr.